En succesfuld implementering kræver mere end den rette tekniske løsning

2022-06-23

En succesfuld implementering kræver mere end den rette tekniske løsning

Når det kommer til udvikling og implementering af løsninger til sundhedsvæsenet, er der ingen vej udenom opgavernes store kompleksitet.

Det kræver høj faglighed og mange års erfaring at udvikle de rette tekniske løsninger, men opgaven slutter ikke der. Valget af den rette tekniske løsning kun er den halve succes, mens tilpasning og implementering fuldender succesen. Uden samarbejde og en dyb forståelse for den enkelte regions udgangspunkt, er vejen mod en succesfuld implementering lang og snørklet.

Gennem vores mange års erfaring med løsninger til regioner har vi lært, at den vigtigste opgave er at reducere kompleksiteten, så kunde og leverandør taler samme sprog og kan nå i mål i fællesskab.

Der er ikke to kunder, som afvikler vores løsning helt ens. Både organisatorisk og i forhold til den konkrete tekniske platform er kunderne forskellige. Vores store styrke er evnen til tilpasning og forståelsen for den enkelte kundes behov. Vi hiver ikke bare standardsoftware ned fra hylden og siger “Go”. Vi er serviceorienterede og skaber den rette løsning gennem tæt dialog med kunden,” siger Lene Guldmann, der er Project Manager hos Omilon.

Udvikling starter med dialog

På papiret er de danske regioner næsten ens, men når det kommer til tekniske løsninger, er virkeligheden en helt anden. For mens processerne har mange lighedspunkter på tværs af regionerne, så er forudsætningerne i forhold til regionernes interne kompetencer og tekniske dimensioner vidt forskellige.

Spillereglerne er på mange måder ens blandt regionerne, som vi gennem årene har opnået en stor fortrolighed og erfaring med. Fordi vi forstår processerne, er vi bedre i stand til at indgå i en dialog og forstå deres konkrete behov,” siger Peter Rasmussen, Senior System Consultant.

Han har været involveret i de fleste af Omilons større implementeringsprojekter med talegenkendelse gennem årene. Ifølge Peter Rasmussen kan de dybe integrationer i vid udstrækning koges ned til et spørgsmål om at få de IT-tekniske ender til at mødes. Men det kræver indgående kendskab at vide, hvordan enderne bedst muligt kan mødes.

Vores løsning består af relativt mange enkeltkomponenter, der skal spille sammen i en velsmurt maskine hos os og hos kunden. Dialog og forståelse for kundens IT-miljø og brugernes behov er helt afgørende for implementeringen kan lykkes.” siger Peter Rasmussen.

Tilpasning er et grundvilkår

Evnen til at kunne tilpasse sig brugernes behov og de eksisterende systemer er helt afgørende ifølge Majbrit Larsen, der som Product Owner hos Omilon er bindeleddet mellem udviklerne og kunden. Talegenkendelse er nemlig ofte et sekundært system i forhold til de store regionale journalsystemer.

Tilpasning er et grundvilkår for os. Derfor ligger vores klare styrke i integration og tilpasning af talegenkendelse til fag- og journalsystemer, uanset om de er udviklet i WPF som DIPS Arena, i Win32 som Sympathy og Parthus eller i java som Systematics Columna, der anvendes i Region Syddanmark, Region Nordjylland og Region Midtjylland,” siger Majbrit Larsen.

Mængden af nødvendige tilpasninger og finpudsninger afhænger af, hvor dyb integrationen skal være. Omilon har udviklet en integratorløsning pr. kodesprog, der betyder, at talegenkendelse kan integreres i de fleste systemer med blot få linjers kode.

De enkelte kodesprog leverer et bibliotek af standardkontroller til alt fra tjekbokse og tekstfelter til radioknapper og dropdownbokse. Nogle gange ønsker kunden en kontrol, som ikke er i standardbiblioteket, og i de tilfælde laver vi tilpasninger. Det er vi gode til, og det er dét, der gør vores arbejde rigtig sjovt.” siger Majbrit Larsen

Vi bruger cookies for at give dig en god oplevelse, når du besøger vores hjemmeside. Cookies bruges også til webstatistikker for at forbedre hjemmesiden. Du kan vælge at acceptere, at vi bruger cookies under dit besøg ved at klikke på "Accepter".

Læs her hvordan vi behandler dine oplysninger.