Ny undersøgelse tager temperaturen på trivslen i sundhedssektoren: Udbrændthed blandt klinikerne er et udbredt, men ikke uundgåeligt problem

2021-11-22

Ny undersøgelse tager temperaturen på trivslen i sundhedssektoren: Udbrændthed blandt klinikerne er et udbredt, men ikke uundgåeligt problem

Ifølge en ny undersøgelse, udarbejdet af Nuance Inc. og den amerikanske nonprofitorganisation HIMSS, er sundhedspersonale i en række lande, heriblandt Danmark, underlagt et stort pres og risikerer at blive ramt af stress og ”clinical burn-out”. Undersøgelsen peger imidlertid også på mulige løsningsforslag som systematisk fokus på work/life-balance og digitaliserede arbejdsgange i relation til dokumentation.

Det er ingen hemmelighed, at den danske sundhedssektor var under pres, allerede inden covid-19 ramte. Efter mange år med en aldrende befolkning, stigende krav til dokumentation og løbende organisatoriske ændringer har det sundhedsfaglige personale længe måtte løbe hurtigt for at følge med arbejdspresset.

Med en ny undersøgelse blandt sundhedsfagligt personale i blandt andet Danmark har den amerikanske nonprofitorganisation HIMSS sammen med Nuance Inc. undersøgt, hvor udbredt stress og klinisk udbrændthed er, hvilke faktorer er udslagsgivende samt hvilken effekt covid-19 har haft på den i forvejen pressede sundhedssektor.

97-99% har været ramt af stress eller udbrændthed

Der er ingen tvivl om, at udbredelsen af stress og udbrændthed er markant. Ifølge undersøgelsen angiver 97% af de adspurgte læger og 99% af de adspurgte sygeplejersker, at de har oplevet udfordringer med stress eller udbrændthed i deres arbejdsliv. Undersøgelser baseret på selvrapportering medfører en risiko for underrapportering. I analysen har man imidlertid også undersøgt udbredelsen af arbejdsuger på mere end 40 timer, da tidligere studier har påvist en sammenhæng mellem arbejdsuger på mere end 40 timer og forøget risiko for ”frenetic” udbrændthed. Frenetic henviser til ambitiøse personer, som ofrer helbred og privatliv for deres arbejde.

Her viser besvarelserne, at 88% af lægerne oplever en arbejdsuge, der overstiger 40 timer, mens 43% af sygeplejerskerne angiver det samme. Disse besvarelser viser tydeligt, at risikogruppen blandt det sundhedsfaglige personale er massiv.

Årsagerne er mange, men dokumentation er den helt store synder

Ifølge undersøgelsen er det en række forskellige faktorer, som medvirker til den stigende udbredelse af klinisk udbrændthed. De angivne faktorer gælder ustabilitet som følge af skiftende personale, overvældelse af patienternes behov, utilstrækkelig betaling og anerkendelse samt dårlig work/life-balance med lange og uforudsigelige arbejdstider. I de fleste respondenters optik er den helt store synder for mange bureaukratiske opgaver i form af administrativt arbejde.

82% af de adspurgte læger og 73% af de adspurgte sygeplejersker i Europa mener, at den administrative byrde forbundet med klinisk dokumentation bidrager betydeligt til udbrændthed blandt personalet.

Siden COVID-19 pandemien brød ud er de ovenstående faktorer blot forstærket, og 88% af respondenterne svarer, at COVID-19 har forværret følelsen af udmattethed og udbrændthed.

Konsekvenserne rammer ikke blot den enkelte

Når store dele af det sundhedsfaglige personale er ramt af eller i risiko for klinisk udbrændthed, har det ikke blot implikationer for det enkelte individs trivsel. Konsekvenserne er vidtrækkende og kan ramme kvaliteten af behandlingen i sundhedssektoren.

Klinisk udbrændthed kan medføre udmattethed og manglende energi, en mental distance til arbejdet og reduceret effektivitet. Udbrændthed kan samtidig også ramme det sundhedsfaglige personale i form af hæmmet opmærksomhed, hukommelse og primære funktioner, der kan resultere i fejl i dokumentation og behandlinger. Udbrændthed har dermed også konsekvenser for kvaliteten af behandlingen.

Samtidig er der risiko for, at der kan opstå en negativ spiral, når én i en medarbejdergruppe rammes, og arbejdsbyrden overføres til de øvrige, som dermed underlægges et endnu større pres.

En alvorlig, men ikke uundgåelig udfordring

På trods af den store udbredelse af udbrændthed og de alvorlige potentielle konsekvenser for sundhedssektoren er der også lys forude. I undersøgelsen konkluderes det, at udbrændthed ikke er uundgåeligt, og en række tiltag kan bidrage til at begrænse eller reducere problemets omfang. Udover organisatoriske tiltag, der kan bidrage til forbedret work/life-balance, peger pilen i vid udstrækning på potentialerne i digitale tiltag til at reducere tiden brugt på administrative opgaver.

I undersøgelsen fremhæves teknologiske løsninger som taleteknologi som et område, hvor den digitale transformation kan frigive tid fra dokumentation, som kan anvendes bedre på kerneydelsen: tiden med patienten.

Teknologien rummer potentiale for bedre behandlinger – hvis implementering gribes rigtigt an

Blandt de adspurgte er der enighed om, at de teknologiske løsninger ikke blot har potentiale til at aflaste det kliniske personale og dermed reducere risici for stress og udbrændthed, men samtidig også medvirke til bedre behandlinger. Af eksempler på, hvordan teknologien kan bidrage til en bedre behandling, fremhæves det, at teknologien kan styrke patientsikkerheden, sikre større effektivitet og give øget indsigt i sammenhæng mellem symptomer og behandling.

Undersøgelsen understreger dog også nødvendigheden af at teknologiske løsninger skal integreres i de eksisterende arbejdsgange for at de nye teknologier ikke ender som stressfremkaldende frem for stressreducerende.

En udfordring, der kræver mange indsatser

Som leverandør af taleløsninger til den nordiske sundhedssektor er vi løbende i tæt dialog med klinisk personale, og vi kan nikke genkendende til beskrivelserne af udfordringer med stigende krav til dokumentation. Alligevel er omfanget af klinisk udbrændthed større end forventet, og det peger mod alvorlige udfordringer i fremtiden, hvis ikke der sættes ind nu.

”Der er ingen tvivl om, at klinisk udbrændthed er et underbelyst område, hvilket sandsynligvis hænger sammen med kompleksiteten i de mange faktorer, der spiller ind. Men som samfund har vi ikke råd til at vende det blinde øje til, bare fordi, at et emne er komplekst. Vi må sætte ind der, hvor vi kan i dag,” siger Henric Carlsson, CEO i Omilon.

Begrebsafklaring:

HIMSS bruger følgende definition af klinisk udbrændthed som findes i ICD-11 (International Classicifcation of Diseases).

  • Følelse af manglende energi eller udmattethed
  • Øget mental distance fra ens arbejde og følelse af negativitet samt kynisme relateret til ens arbejde
  • Reduceret professionel effektivitet
Om undersøgelsen

Undersøgelsen ”HIMSS & Nuance Communications, Whitepaper ”From overload to burnout: What clinicians think”, 2021” er udarbejdet af HIMSS og Nuance Communications for at sætte fokus på udbredelsen af stress og klinisk udbrændthed blandt sundhedsfagligt personale samt at afdække de faktorer som medvirker til udbrændthed. Formålet har desuden været at undersøge i hvilken grad covid-19 har forstærket udbredelsen.

416 deltagere af online spørgeskema samt kvalitative interview med 27 respondenter. Respondenterne var fra Australien samt de ni europæiske lande: UK, Tyskland, Frankrig, Holland, Belgien, Sverige, Finland, Norge og Danmark.

Omilon logotype

Infographic

Omilon logotype

Gå i dybden med undersøgelsen

Vi bruger cookies for at give dig en god oplevelse, når du besøger vores hjemmeside. Cookies bruges også til webstatistikker for at forbedre hjemmesiden. Du kan vælge at acceptere, at vi bruger cookies under dit besøg ved at klikke på "Accepter".