Bedre tid til patienterne og større arbejdsglæde med talegenkendelse

Bedre tid til patienterne og større arbejdsglæde med talegenkendelse

På Kvindeklinikken København i Brønshøj har gynækologerne Hoffmann og Rifbjerg det seneste år brugt talegenkendelse, når patientjournaler skal udfyldes og henvisninger sendes. Allerede nu oplever specialklinikken en effektivisering, der er med til at opfylde lægernes store ønske: bedre patientforløb gennem mere tid og fokus på patienterne.

Da gynækologerne Elise Hoffmann og Christian Rifbjerg overtog Kvindeklinikken København, havde de planlagt at opsige klinikkens aftale om talegenkendelse. Begge havde erfaringer med en tidligere version af talegenkendelse og tænkte umiddelbart ikke, at det var den rette løsning for dem. De blev dog enige om at give det en chance, og gevinsten i det daglige arbejde viste sig hurtigt.

”Vi blev anbefalet at prøve den nyeste version af talegenkendelse, som kan integreres med vores journalsystem Novax. Det har gjort vores arbejdsgange meget mere effektive og frigivet mere tid til at møde patienterne, som vi gerne selv vil mødes: med god tid til at tale sammen og forklare, hvad der nu skal ske, i en god og hyggelig atmosfære,” siger Christian Rifbjerg, der er læge og medindehaver af Kvindeklinikken København.

Udfylder journaler med få klik

De to gynækologer, der står bag speciallægepraksissen i Brønshøj, bruger især talegenkendelse til at udfylde journaler. Så kan de sidde overfor patienterne og tale om deres sygdomsforløb i stedet for at kigge på skærm og tastatur undervejs.

”En fordel er især, at man kan lave autotekster og standardskabeloner på forhånd, som man så efterfølgende nemt kan udfylde. Systemet har allerede fagtermer, men man kan nemt tilføje nye – det er bare to klik,” forklarer Kvindeklinikkens anden læge og medindehaver, Elise Hoffmann.

Hun fortsætter:

”Jeg har måske lavet omkring 20 standardskabeloner i vores praksis, og så bliver for eksempel fritekst, sygehistorie og patientens egen beskrivelse udfyldt undervejs. Bagefter skal jeg lige rette til, men jeg bruger måske omkring tre minutter på at lave en fyldestgørende journal.”

Nemt med trin for trin

For Christian Rifbjerg er det også en fordel at kunne diktere breve ved hjælp af talegenkendelse. Og så har den helt store gamechanger i forhold til at spare tid været funktionen ’trin for trin-kommandoer’.

”Normalt er det ret besværligt, når vi for eksempel skal sende henvisninger på sundhedsplatformen, hvor vi skal klikke en masse faneblade igennem. Men nu har vi oprettet en kommando til det, og så siger vi bare ’send en henvisning til…’. Det sparer os for mange klik hver dag.”

Føler sig mere lyttet til

Ud over en mere effektiv hverdag oplever begge læger bedre kvalitet i deres arbejde.

”Vi laver simpelthen bedre journaler og bedre behandling, fordi skabelonerne hjælper os til at komme rundt om det hele i patientsamtalen. På samme måde giver løsningen en beslutningsstøtte til vikarer eller sygeplejersker, fordi de bedre ved, hvad de skal spørge om og ikke misser nogle spørgsmål,” fortæller Elise Hoffmann.

Christian Rifbjerg supplerer:

”Vi har mere tid til at lytte og forklare ting til vores patienter, som føler sig bedre involveret og informeret. De synes, at der er ro og tid til dem. Det giver bedre patientforløb og for os mere arbejdsglæde. Jeg synes, at enhver klinik med respekt for sig selv burde undersøge og afprøve talegenkendelse og se, om det ikke også kan være gavnligt for dem.”

Omilon logotype

Nysgerrig på talegenkendelse?

Vi bruger cookies for at give dig en god oplevelse, når du besøger vores hjemmeside. Cookies bruges også til webstatistikker for at forbedre hjemmesiden. Du kan vælge at acceptere, at vi bruger cookies under dit besøg ved at klikke på "Accepter".

Læs her hvordan vi behandler dine oplysninger.