På patologiafdelingen i Viborg er talegenkendelse kommet for at blive
På patologiafdelingen i Viborg er talegenkendelse kommet for at blive
På Regionshospitalet Viborg bliver talegenkendelse brugt i forbindelse med svarafgivelse og mikroskopering på Patologisk Institut. De aktive brugere var ikke selv med i beslutningen om at implementere talegenkendelse på afdelingen. Ikke desto mindre er de glade for IT-løsningen og ville også vælge den til, hvis det stod til dem selv.
På Regionshospitalet Viborg bliver talegenkendelse brugt på patologiafdelingen. Her bliver tale øjeblikkeligt omdannet til tekst; en løsning, som brugerne ser stor værdi i.
Talegenkendelse er guld værd
– Hvis det var min beslutning alene, ville jeg også vælge at bruge talegenkendelse, siger Steen Jensen, som er ledende overlæge på patologiafdelingen.
– Talegenkendelsesløsningen er guld værd, fordi der ikke er nogen forsinkelse mellem det sagte og skrevne. På den måde bliver prøvesvaret afsluttet med det samme uden en masse papirarbejde, fortsætter han.
Talegenkendelse har erstattet diktering til sekretæren for mange af lægerne på afdelingen. Én af dem er speciallæge Simon Lenler-Eriksen, som overordnet også er tilfreds med løsningen.
– Jeg ville også bruge talegenkendelse, hvis jeg selv kunne vælge, siger Simon Lenler-Eriksen.
Begge læger har erfaret, at det kan være problematisk at læse korrektur på sig selv. Heldigvis er der råd for korrekturlæsningen. Efter tale-til-tekst gennemgår de to læger notatet i et andet program, hvilket gør det nemmere at spotte eventuelle fejl og mangler.
Løbende systemudvikling
Talegenkendelsessystemet udvikles løbende og er kompatibel med systemet CGI, som benyttes på afdelingen.
– Løsningen er rigtig god til det, den skal. Det bliver noget værre volapyk, hvis man forsøger at skrive en indkøbsseddel, men den er yderst værdifuld ved mikroskopering, siger Steen Jensen. Steen Jensen og speciallæge Simon Lenler-Eriksen fremhæver, at løsningen kan have svært ved at skelne visse ord fra hinanden, hvilket nødvendiggør en gennemlæsning. I det store perspektiv synes det dog ikke at ændre på opfattelsen af løsningen.
– Generelt er jeg glad for at bruge løsningen, og jeg kan godt leve med de få fejl, der er engang i mellem, fordi jeg ved, at Omilon hele tiden videreudvikler og forbedrer deres løsninger, siger Simon Lenler-Eriksen.
Hurtig og tidsbesparende prøvebesvarelse
Lone Yde er IT-specialist i Diagnostiske Produkter, som står for udvikling, test og fejlrettelse af IT-løsninger til hele Region Midtjylland. I afdelingen er hun bindeleddet mellem Regionshospitalet Viborg og Omilon.
– Med talegenkendelse kan notatet rettes til med det samme, og sagen afsluttes inden næste patient, siger Lone Yde. – Den største fordel ved talegenkendelse er, at svaret på prøven er tilgængeligt, så snart en læge har godkendt det.
Tidsoptimeringen er en fordel, som sekretær- og ordbogsansvarlig Susanna Willumsen også fremhæver.
– Når det gælder teknologi, er der altid plads til optimering, men talegenkendelse er rigtig smart, når det skal gå hurtigt. – Førhen skrev vi sekretærer de mikroskopiske beskrivelser, men nu laver mange af lægerne dem selv med talegenkendelse, fortsætter hun.
En gang i mellem skal systemet opdateres. Herudover gennemgår Susanna hver uge en liste med ord, som ordbogen ikke kender, hvorefter hun tager stilling til, om de er korrekte og skal tilføjes. Ordbogen er den eneste del af systemet, som kræver jævnlig ajourføring. Den tid, der bruges på ajourføring hentes dog hurtigt ind igen ifølge brugerne på afdelingen.
– Talegenkendelse giver fleksibilitet og er både tidsbesparende og procesoptimerende, konkluderer ledende overlæge Steen Jensen.