Siden 2013 har Randers Kommune benyttet talegenkendelse og nydt godt af dets mange fordele.

”Det er vores erfaring, at udbyttet af talegenkendelse ikke blot afhænger af en ledelse, som støtter og følger op på brugen af talegenkendelse, men i høj grad også af engagerede medarbejdere,” siger Ida Møbjerg Sørensen, IT-projektleder hos Randers Kommune.

Ifølge projektlederen er nøglen til succes, at medarbejderne kan se rationalet og ikke mindst potentialet ved at benytte talegenkendelse i deres daglige arbejdsgange. Og det har vist sig, at både ledelse og medarbejdere kan se fordelene ved at benytte den nye teknologi i en travl hverdag.

Talegenkendelse er en god investering

”I de rette jobfunktioner er der ingen tvivl om, at talegenkendelse er en god investering,” fastslår Pia Fischer Bendtzen, afdelingsleder i Jobcenter Randers, som fortæller at hendes medarbejdere kan minimere arbejdstiden brugt på dokumentation markant, når de er blevet fortrolige med at bruge talegenkendelse.

Det bekræfter Rasmus Alstrup, jobkonsulent i Randers Kommune, som selv bruger talegenkendelse i sit daglige arbejde. ”For at opnå gode resultater inden for talegenkendelse kræver det, at ledelsen bakker op om, at vi medarbejdere investerer ekstra tid i implementeringsfasen. Vi har fået super god opbakning og bruger i dag langt kortere tid på dokumentation,” fortæller Rasmus Alstrup.

Hurtigere i mål med rutineprægede opgaver

Økonomisk besparelse er dog ifølge Pia Fischer Bendtzen ikke den eneste fordel ved at anvende talegenkendelse. I dag anvender kommunen primært talegenkendelse i forbindelse med dokumentation ved sagsbehandling inden for arbejdsmarkedsområdet. Medarbejderne ser ofte dokumentation som en tidskrævende arbejdsopgave, men med taleteknologien kommer medarbejderne hurtigere i mål med rutineprægede opgaver, og det skaber glæde.

”Talegenkendelse har gjort, at jeg er blevet mere præcis, når jeg dokumenterer, og det går derfor langt hurtigere at lave et opfølgningsnotat. Nu slipper jeg for at have bunker liggende på mit skrivebord med sager, der mangler at blive dokumenteret,” fortæller Rasmus Alstrup. Samtidig oplever medarbejderne, at der er ergonomiske fordele i at skifte tastatur ud med tale.

Visionen er derfor klar: talegenkendelse skal udbredes til alle de jobfunktioner, hvor det giver værdi. Med inspiration fra en anden kommune implementeres talegenkendelse derfor i tandplejen inden længe.

Større gennemsigtighed for borgerne

Hvis man retter blikket mod borgerne i Randers Kommune, er talegenkendelse i sagsbehandlingen en vej til at skabe større gennemsigtighed og dermed undgå misforståelser.

”Vi arbejder løbende henimod en praksis, hvor medarbejderne i højere grad dokumenterer sammen med borgerne, som dermed får indsigt i deres egen sag. Det sikrer større gennemsigtighed og fælles forståelse mellem borger og sagsbehandler,” siger Ida Møbjerg Sørensen.

Randers Kommune anbefaler talegenkendelse

Randers Kommune har erfaret, at der følger udfordringer i kølvandet på at være pioner inden for tværgående kommunalt brug af talegenkendelse. Det har krævet en markant ændring af arbejdsvaner, og Ida Møbjerg Sørensen råder derfor andre kommuner til at være særligt opmærksomme i implementeringsfasen, hvor den enkelte leder skal tage et aktivt valg om at arbejde med talegenkendelse i sin afdeling.

Randers Kommune vil stærkt anbefale andre kommuner at indføre talegenkendelse i hverdagen og peger særligt på, at statistikken er et værdifuldt værktøj til en proaktiv indsats. ”Vores klare anbefaling er at være opmærksomme på statistikken for brugen af talegenkendelse, så ledelsen konstant kan følge op og eventuelt sætte ind med understøttende tiltag,” konstaterer Ida Møbjerg Sørensen.

Ifølge projektlederen er der ingen tvivl om, at talegenkendelse giver værdi i de rette jobfunktioner. Randers Kommune er derfor glade for, at de satsede på talegenkendelse og ny teknologi som genvej til en bedre hverdag for kommunens medarbejdere, større gennemsigtighed for borgerne og bedre økonomi for kommunen.