I 2016 så Ida Beck Jonasson tilfældigt på Slagelse Kommunes intranet, at Børn og Ungeafdelingen brugte et værktøj ved navn talegenkendelse. For Ida blev det starten på et bedre arbejdsmiljø og en ny rolle som superbruger i talegenkendelse.

”Talegenkendelse er et fantastisk redskab, og jeg bliver som en lille hoppetrold, når jeg hører ordet. Det er superærgerligt, at der ikke er flere, der har taget det til sig, for det er et genialt supplement til mus og tastatur for alle, der sidder ved en computer,” siger Ida Beck Jonasson, der er konstitueret kvalitetssikringskoordinator i Center for Sundhed og Ældre.

Forbedret arbejdsmiljø og færre skavanker

Hun peger på, at ledelsen skal være meget dygtige til at motivere medarbejdere, og at eksempelvis argumenter om besparelser ikke fremmer den enkeltes lyst til at investere tid og energi i talegenkendelse.

”Derfor er jeg meget glad for, at vi fik det præsenteret som et effektivt værktøj for et bedre arbejdsmiljø. Den melding fik skuldrene til at falde ned og interessen til at stige,” fortæller Ida Beck Jonasson, der selv har oplevet forbedret ergonomi og friheden til at bevæge sig som en gevinst ved at kunne slippe tastaturet.

Konkrete fordele fremmer udbredelsen

Ida Beck Jonasson oplever, at det kan være sværere at motivere de unge, som er født med en computer i hånden. Mange er vant til at formulere sætningerne løbende som ordene kommer op på skærmen, og derfor kan der være barrierer for at slippe tastaturet.

”Så tager vi en dialog om barrierer, ligesom jeg demonstrerer konkrete fordele i hverdagen ved talegenkendelse, og langsomt er der åbnet for en vej mod mere tale og mindre taste,” fortæller Ida Beck Jonasson.

Et konkret og ofte meget overbevisende eksempel omhandler sagsbehandling af de mange ansøgninger om arbejdsredskaber til hjemmeplejen, som Center for Sundhed og Ældre modtager. ”Med muligheden for at lave autotekster kan man lynhurtigt håndtere en henvendelse, der ellers ville tage længere tid ved tastaturet. Samtidig slipper man for et ret ensformigt skrivearbejde.”

En hjælp til systematisk sagsbehandling

Udover tidsbesparelsen i den konkrete journalisering og besvarelse af henvendelser har man i Slagelse Kommune også oplevet, at talegenkendelse medfører en tidsbesparelse i forbindelse med gennemgang af tidligere journalnotater.

”Vi har opdaget, at det er et effektivt redskab til journalisering, fordi sager bliver systematiseret med ensartede overskrifter og efter samme struktur. Det er derfor nemt at scrolle gennem et journalnotat, fordi man næsten ved, hvor tingene står, og på den måde sparer man også tid,” siger Ida Bech Jonasson.

Gode vaner skal fastholdes

Alt er et spørgsmål om vane, og det kan nogle gange være svært at fastholde de gode vaner.

Ida Beck Jonasson nævner, at hvis man er kommet lidt ud af vanen med at benytte talegenkendelse, er det afgørende med en fælles indsats for at komme tilbage på sporet.

”I de tilfælde er det altid en god idé med små interne konkurrencer, som ’hvis vi samlet kan komme op på x antal timer, giver jeg kage’.

Det motiverer alle til lige at finde tilbage på sporet, og samtidig er kage jo altid fremmende for fællesskabet,” fortæller Ida Beck Jonasson