Talegjenkjenning sikrer et enhetlig, høyt faglig nivå

Hos Team Job og Udvikling i Fredrikshavn Kommune innebærer den daglige saksbehandlingen mye rutinearbeid, og de ansatte må huske mange paragrafer og nye arbeidsflyter. Her er talegjenkjenning med på å sikre et enhetlig, høyt faglig nivå, og samtidig unngår de ansatte smerter i skuldre og nakke takket være mindre tastearbeid. Du kan lese den danske historien her.

I Team Job og Udvikling i Frederikshavn Kommune indeholder den daglige sagsbehandling en del rutinepræget arbejde, og medarbejderne skal huske en masse paragraffer og nye arbejdsgange. Her hjælper talegenkendelse til at sikre et ensartet, højt fagligt niveau, og medarbejderne slipper samtidig for ondt i skulder og nakke med mindre tastearbejde.

”For mig er teknik og IT noget, der skal hjælpe os til at gøre vores hverdag nemmere, og det må man sige, at den er blevet med talegenkendelse. Især den nye version, hvor der er en utroligt høj genkendelsesgrad og flere nye funktioner, der sparer os tid. Samtidig får vi en tryghed i, at vi alle udfører arbejdsgangene med samme, professionelle niveau over for borgeren i en travl hverdag.”

Sådan fortæller Erik Witt Olsen, der er Koordinerende sagsbehandler i Team Job og Udvikling i Frederikshavn Kommune og superbruger af talegenkendelse. Han stødte første gang på talegenkendelse for seks år siden. Sidste år implementerede hans team så den nye version, og det har gjort Erik til en endnu større ildsjæl på området.

”Først og fremmest er værktøjet fantastisk rent ergonomisk. Flere af os døjer med dårlig skulder og ryg, og hvis jeg skulle sidde og skrive alle de her ting ind hver dag, så ville jeg være helt færdig. Selv med hæve-/sænkeborde og smarte mousepads kan man stadig mærke det i kroppen, hvis man har tastet en hel dag. Hvis vi ikke havde talegenkendelse, så ville jeg få flere sygedage.”

Hjælper til at huske

Erik Witt Olsen og hans team bruger især funktionen autotekster i deres daglige arbejde. Og teamet har endda udvidet, hvad autotekster kan bruges til.

”Ud over at bruge autotekster til at slippe for tastearbejde så bruger vi det faktisk også som et slags huskeværktøj. Tidligere skulle man holde styr på nye arbejdsgange eller opdaterede informationer med en mail eller en lap papir. Det fylder mentalt, fordi man ved, at der er en risiko for, at man glemmer det, eller at informationerne forsvinder,” siger Erik Witt Olsen og fortsætter:

”Hvis der er gået en måned eller to, siden man har udfyldt et bestemt dokument, så skal vi bare læne os op ad de hjælpetekster, vi har indsat i autoteksterne: ’husk, at når du har gjort dette, så skal du...’.”

Altid de rigtige paragraffer

Birthe Hollensberg, der er jobkonsulent i Team Job og Udvikling, er enig i, at funktionen autotekster giver en tryghed og ensartethed i sagsbehandlingen.

”Jeg har været med i mange år, og der er med årene kommet meget mere paragrafhenvisning. Man skriver ikke bare, at folk er sygemeldt, man skal henvise til en paragraf. Og nu er det rigtig rart at vide, at man altid får de rigtige paragraffer sat på.”

Erik Witt Olsen supplerer:

”Vi går meget op i, at vi sender folk professionelt ud af huset og gør nogle ting på samme måde – det gør det også nemt at tage over, hvis der er skift i sagsbehandler. Det kommer borgerne til gode, når vi leverer noget fagligt godt, men det gør også noget godt for os som medarbejdere. Med talegenkendelse kan vi opretholde det faglige niveau, som vi gerne vil.”

Jobkonsulent i Team Job og Udvikling, Lene Dolmer, er enig:

”Autotekster er den bedste opfindelse, der er. Gevinsten for mig er både tid og kvalitet. Så ved jeg, at jeg overholder kravene til indholdet i en jobsamtale og en plan. Og så er det hurtigere end at skulle huske på de forskellige ting.”

Slipper for at bruge musen

Ud over autotekster er sagsbehandlerne i Frederikshavn Kommune især vilde med de nye funktioner ’korrigerer’ og ’egen leksikon’.

”Hvis nu jeg har skrevet et ord forkert, så kan jeg bare sige ’korriger madras’, og så kan jeg vælge mellem forskellige ord. Jeg skal bare sige nummeret højt, så retter den ordet til det rigtige. Når jeg skal rette midt i en sætning, så går den direkte hen til ordet, hvor jeg før skulle gå ind og bruge musen,” forklarer Lene Dolmer.

For Erik Witt Olsen har funktionen ’egen leksikon’ også gjort en forskel i det daglige arbejde.

”Hvis du skal sige specielle navne eller andet, som er svært at forstå, så kan du bare lægge ordene ind i dit eget leksikon – og så skriver værktøjet det rigtigt, næste gang du siger ordet. Førhen skulle man tage fat i administrator, når der var nogle ord, som ikke virkede, og det kunne tage tid. Her virker det med det samme, det er helt fantastisk.”

Vi benytter oss av Informasjonskapsler (cookies) for å kunne gi deg en god opplevelse når du besøker vår nettside. Informasjonskapsler brukes også for webstatistikk og for å kunne gjøre forbedringer på vår nettside. Du kan velge å godkjenne at vi bruker informasjonskapsler ved å klikke på "aksepter"