Farsund Kommune viser vejen

2025-08-29

Farsund Kommune viser vejen og bruger nu AI til samtaler

Ny rapport fra Farsund Kommune viser, at AI frigør tid i Sundhed og Omsorg

I sommeren 2025 gennemførte Farsund Kommune et pilotprojekt med ambient scribe-teknologi – en løsning, der automatisk transskriberer samtaler og genererer udkast til journalnotater. Målet var at afprøve, hvordan kunstig intelligens kan understøtte medarbejderne i omsorgssektoren og frigive tid til kerneopgaven: mødet med borgeren.

Store gevinster på kort tid

Pilotprojektet omfattede 20 medarbejdere fra tre områder: Forvaltningen, Rehabiliteringsteamet samt afdelingen for psykisk sundhed og børne- og ungdomstjenester. I løbet af seks uger blev der skabt mere end 400 notater via teknologien.

Resultaterne taler for sig selv:
  • Mere end 50 % tidsbesparelse i sagsbehandlingen i Forvaltningsenheden – svarende til ca. 900 timer på årsbasis.
  • Over 80 % reduktion i daglig dokumentationstid i Psykisk sundhed og Børne- og ungdomstjenester – svarende til ca. 1.500 timer årligt.
  • Mere nærvær i mødet med borgerne, fordi medarbejderne ikke skal notere under samtalen.
  • Journalnotater med højere kvalitet, flere detaljer og mere ensartet struktur.

En medarbejder opsummerede oplevelsen sådan:

“Det er svært at forestille sig at gå tilbage til at skrive alt selv.

Det giver ro og mulighed for at være mere til stede i samtalen.”

Bedre arbejdsmiljø og arbejdsglæde

Ud over tidsgevinsterne pegede pilotprojektet på en markant forbedring af arbejdsmiljøet. Mange medarbejdere oplevede mindre stress, færre bekymringer og en større faglig tilfredshed.

Som en af deltagerne udtrykte det:

“At vide, at dokumentationen er færdig, når mødet slutter, gør en kæmpe forskel for energien i hverdagen.”

Teknologi og mennesker i samspil

Ambient scribe-løsningen er udviklet af Tandem Health og leveres til Skandinavien af Omilon. Et tæt samarbejde mellem kommune, leverandør og medarbejdere var afgørende for pilotens succes. Teknologien alene skaber ikke forandringen – det gør den i samspil med engagerede fagfolk, som tør teste, udfordre og forme løsningen i praksis.

Fremtiden er begyndt

Pilotprojektet i Farsund viser, at kunstig intelligens kan være en stærk støtte i arbejdet med dokumentation. Gevinsterne spænder fra tidsbesparelse og økonomiske effekter til højere kvalitet i mødet med borgeren og bedre trivsel for medarbejderne.

Som en borger formulerede det efter et møde:

“Det var på tide, at kommunen tager kunstig intelligens i brug.”

For Farsund, der allerede har udbredt AI til flere afdelinger, er dette ikke afslutningen på projektet, - dette er derimod begyndelsen på en ny måde at arbejde på, hvor mennesker og teknologi sammen skaber fremtidens velfærd.

Ønsker du at læse rapporten?

Udfyld og download

Nysgerrig på om AI til samtaler kan hjælpe dig?

Læs om ambient scribe løsningen her

Gense webinaret med Farsund Kommune

Gense webinaret med Farsund Kommune og hør hvordan pilotprojektet forløb, og om de gevinster de oplever ved at anvende kunstig intelligens under samtalerne med borgerne.

Webinaret er på norsk.