Fra sund skepsis til glæde hos
2025-09-16
Fra sund skepsis til glæde hos Privathospitalet Danmark

Talegenkendelse hjælper Privathospitalet Danmark med at fastholde kvaliteten i væksten
Privathospitalet Danmark har gennem en årrække været på en vækstrejse med flere patienter og et stigende antal behandlinger. Ifølge hospitalschef Bettina Madsen stiller det store krav til organisationen, især fordi kvaliteten af den sundhedsfaglige ydelse fortsat skal fastholdes.
”Det er altid en balancegang mellem god service og hastighed, når man som os ønsker at vækste samtidig med, at vi ikke vil gå på kompromis med den optimale sundhedsfaglige ydelse, som vi tilbyder vores patienter. I det krydsfelt ser vi det som helt nødvendigt at invitere flere hjælpemidler ind i vores hverdag,” siger hospitalschef Bettina Madsen.
Fra sund skepsis til glæde
Da hospitalet første gang undersøgte potentialet for at anvende talegenkendelse, blev det mødt med både nysgerrighed og en sund skepsis.
”Vi var nysgerrige og kunne se potentialet i talegenkendelse, men vi var også usikre på, om ordbogen var god nok,” fortæller Bettina Madsen.
Usikkerheden blev imidlertid hurtigt gjort til skamme, for da privathospitalets medarbejdere først kom i gang med at bruge talegenkendelse, viste det sig hurtigt, at teknologien til fulde levede op til de ultimative krav.
”Vi har kun oplevet ét ord, som ordbogen ikke kunne genkende. Det var ordet ’paddle’, som vi efterfølgende ret nemt kunne tilføje ordbogen. Vi oplever, at systemet er supersimpelt for brugeren.
Det virker bare.”
Én glad bruger ad gangen
På Privathospitalet Danmark har Bettina sammen med ledelsen besluttet at implementere talegenkendelse gradvist, og det betyder, at de på nuværende tidspunkt har otte licenser blandt i alt 160 medarbejdere.
”Vi har valgt at starte med et begrænset antal licenser og lade brugerne fortælle deres kolleger om fordelene ved at benytte talegengivelse. I stedet for at presse teknologien ned over hovedet på folk, ønsker vi at skabe en efterspørgsel efter at komme med på holdet. Det tror vi, er nøglen til succes,” siger hospitalschefen.
Modellen har haft den ønskede effekt. Ambassadørerne blandt lægerne har vist værdien af værktøjet, og gradvist har teknologien vundet større udbredelse.
"For os er brugen af talegengivelse et supplement og ikke et spørgsmål om alt eller intet.
Mennesker er forskellige, og det er fint at kunne tilbyde flere veje til målet, selvom det handler om de samme sager og arbejdsgange.
Det, tror jeg, er vejen til den største succes," fortæller Hospitalschef Bettina Madsen

Glæden ved hurtige og præcise notater
For hospitalets læger er gevinsten tydelig, når journalnotaterne er tilgængelige med det samme.
”Den enkelte læge oplever stor tilfredsstillelse ved, at notatet ligger klar lige med det samme uden ventetid. Det er en stor service, at lægerne ikke skal vente på at journalerne bliver skrevet, men det fungerer kun, fordi kvaliteten er i orden,” konstaterer Bettina.
Hun understreger, at brugerne ser teknologien som et helt naturligt redskab og ikke som en forstyrrende hindring. Men for at nå dertil kræver det, at organisationen hele tiden er opmærksom på at følge op og tilpasse arbejdsgangene.
Succesen breder sig som ringe i vandet
For hospitalschef Bettina Madsen er det en stor styrke, at teknologien er blevet indført trin for trin, og at det har vist sig, at teknologien er meget nem at bruge i hverdagen.
”Det har været fantastisk at implementere talegenkendelse på en måde, hvor lægerne har kunnet absorbere teknologien, efterhånden som nyheden om succesen er blevet spredt. På den måde løfter det sig også fra at være andet end et tungt bundlinjeprojekt til at være en positiv og god historie, der breder sig som ringe i vandet,” afslutter hun.
Med talegenkendelse kan Privathospitalet Danmark fortsætte sin vækstrejse uden at gå på kompromis med kvaliteten. Teknologien frigør tid, sikrer præcision og gør det muligt at levere den samme høje sundhedsfaglige standard – også når antallet af patienter vokser.
Vil du vide mere om taleteknologi til hospitaler?