Hospitaler opnår en effektivisering på fem procent med Omilon Connect

2023-06-13

Hospitaler opnår en effektivisering på fem procent med Omilon Connect

De øgede krav til administration tager vigtig tid fra patientbehandlingen

Flere og flere ser problemerne og konsekvenserne af øgede administrative opgaver i sundhedsvæsenet, der tager tid væk fra kerneopgaven: at behandle. Men løsningen er ikke nye systemer og store investeringer. "Vi har set hospitaler forbedre deres effektivitet med så meget som fem procent ved at koble nye smarte og digitale værktøjer til de eksisterende systemer," siger Martin Elster, administrerende direktør for Omilon Norge og Danmark.

Frigørelse af tid og ressourcer til kerneopgaven ”patientpleje”, står stadig højere på dagsordenen. Samtidig stilles der høje krav til sundhedsvæsenet i Skandinavien om at udnytte digitaliseringens muligheder for at give bedre behandling. Inden for erhvervet er der dog bekymring for, at det vil betyde flere og nye systemer at arbejde i og dermed øget administration.

"Med nutidens mange og forskellige systemer, journaler og værktøjer bruger sundhedspersonale meget af deres arbejdstid på administration. Så det er forståeligt, at der er en bekymring. Med Omilons løsninger kan vi frigøre tid til faget, uden at det indebærer store organisatoriske forandringer", forklarer Martin Elster.

Omilon Connect er software, der samler og integrerer forskellige funktioner, som for eksempel talegenkendelse, Single Sign-on og AI Transskription. Funktionernes samspil og sømløse integration giver brugeren af produkterne en rigtig god oplevelse. Martin forklarer:

"En læge har et patientbesøg. Hvis en læge bruger Dragon talegenkendelse, dvs. at han indtaler mødet med patienten, arbejder Omilon Connect i baggrunden. Den ved præcis hvilket system og hvor i journalen det, lægen taler om, skal dokumenteres. Så talen bliver til tekst på det rigtige sted. Omilon Connect forstår journalens flow og tilpasser sig derefter, hvilket sikrer, at talen bliver til et journalnotat."

Fordelene ved Omilon Connect er store. I dag bruger en læge omkring en tredjedel af sin arbejdstid på patienter og to tredjedele på administration. Med smarte og digitale værktøjer kan tallene vendes. Omilon har allerede set eksempler på, hvordan et hospital har opnået en effektivitetsforbedring med hele fem procent, hvilket er enormt meget i betragtning af hvor kompleks en størrelse en hospitalsorganisation er. Et tal, som mange brancher kunne drømme om.

"Dette er en win-win-situation. Med Omilon Connect kan sundhedspersonalet indsamle oplysninger, diagnosticere og registrere på en hurtigere og smidigere måde. Uden at påvirke kvaliteten, faktisk tværtimod. Det sparer og frigør tid til patienten og flere patienter. Dette er kun begyndelsen og et af flere eksempler på flows, hvor Omilon Connect løfter sundhedspersonalet", konkluderer Martin.

Martin Elster, administrerende direktør for Omilon Norge og Danmark

Omilon logotype