Mere kvalitet og mindre administration i sundhed
2023-06-13
Mere kvalitet og mindre administration i sundhed
Vi er nogle af de bedste i verden, når det gælder kvalitet i sundhed.
Den skandinaviske sundhedssektor leverer kvalitet i verdensklasse. Og sådan skulle det gerne fortsætte med at være. Men hospitalerne i hele Norden er under pres. For selv om det vrimler med kompetente og engagerede medarbejdere, så er de også både trætte, stressede og frustrerede.
De føler, at de drukner i administrative opgaver, og at de bruger alt for meget tid på at fodre it-systemer med data. De synes, det stjæler vigtig tid fra patienterne, fortæller Anne Bøgh Fangel, User Experience Manager i Omilon.
Som brugernes ambassadør i Omilon er hun helt tæt på hverdagen på afdelingerne og er i løbende dialog med medarbejderne om udfordringen. Alle er enige om, at høj kvalitet i data er helt afgørende for at kunne levere kvalitet i behandlingen af patienterne på kort sigt og sikre kvalitetsudviklingen i hele sektoren på lang sigt. Det må bare ikke tage så lang tid, og de orker ikke flere it-systemer, er beskeden fra hospitalsafdelingerne.
At gøre hverdagen nemmere er hele essensen af vores arbejde i Omilon. Som virksomhed er det vigtigt for os at sikre den bedste understøttelse af arbejdsprocesserne, og derfor har vi i mange år haft fokus på, at sikre en sømløs integration af vores produkter til hospitalernes mange systemer. Det er forfinet med Omilon Connect, en integrationshub, som kobler sig til hospitalernes mange it-systemerne og sikrer en mere komplet og forenklet dokumentationsproces, forklarer Anne.
"Coding Assistant er et vigtigt element i Omilon Connect, som har fokus på en mere helhedsorienteret understøttelse af journaliseringen. Den kobler sig direkte på talegenkendelsen, og er med til at sikre, at de rigtige koder kommer på allerede i forbindelse med indtalingen af journalnotaterne," fortsætter Anne.
Hun fortæller, at talegenkendelse efterhånden er et veletableret redskab i sundhedsvæsenet, og det er i sig selv et vigtigt redskab til at frigøre mere tid til patienterne. Men en stadig større del af dokumentationsarbejdet ligger i den medicinske kodning. De medicinske koder er med til at sikre at såvel læger, hospitaler som nationale myndigheder efterfølgende kan trække data, etablere mønstre og genere nye indsigter på tværs patienter, afdelinger og hospitaler.
Her ligger fundamentet for visionen om det datadrevne sundhedsvæsen og et vigtigt fokuspunkt for Omilon Connect.
Anne Bøgh Fangel, Director of Customer Engagement and Innovation