Når AI begynder at skrive journalen, bliver lægens rolle tydeligere – ikke mindre

En læge afslutter konsultationen, vender sig mod patienten og kan fastholde blikket i stedet for at vende sig mod skærmen. Samtalen er allerede blevet omdannet til et struktureret journaludkast. Det er en af de første konkrete måder, hvorpå kunstig intelligens griber ind i selve konsultationen – ikke som beslutningsstøtte, men som en del af dokumentationsarbejdet.

"Vi ser at arbejdsprocessen ændrer sig når AI tages i brug til dokumentation. Lægen starter ikke længere med et tomt dokument, men med med et forslag, som de aktivt skal vurdere og kvalitetssikre", siger Anne Bøgh Fangel, Director Customer Engagement and Innovation i Omilon. "Vi ser det på tværs af implementeringer i Norge, Sverige og Danmark".

Erfaringerne fra de første kliniske implementeringer viser, at den største værdi ikke nødvendigvis er tidsbesparelsen. Den ligger i hvordan konsultationen opleves - med øget nærvær, mere ensartet dokumentation og reduceret administrativ belastning for lægen.

Journalen skriver ikke sig selv

AI-baserede dokumentationsværktøjer, ofte omtalt som ambient scribe, kan lytte til samtaler og foreslå færdige journalnotater. Teknologien er hurtigt blevet bedre, og mange oplever, at den kan reducere en betydelig administrativ belastning.

Samtidig opstår der en ny arbejdssituation.

Hvor lægen tidligere skrev journalen fra bunden, begynder arbejdet nu ofte med at vurdere og kvalitetssikre et forslag, der er genereret af en maskine.

AI kan strukturere og formulere, men den kan ikke vurdere klinisk relevans eller tolke usikkerhed. Den faglige vurdering og den endelige godkendelse af journalen ligger fortsat hos lægen.

"Teknologien kan gengive det, der bliver sagt, men den forstår ikke nødvendigvis, hvad der er medicinsk vigtigt. Det faglige ansvar for vurderingen og den endelige journal ligger stadig hos lægen", påpeger Anne Bøgh Fangel. "Det er også dét, lægerne selv er meget tydelige omkring. Løsningen anvendes som et støtteværktøj, mens den kliniske vurdering forbliver lægens ansvar".

Når praksis bliver synlig

En effekt, som ofte bliver tydelig i implementeringen, er at dokumentationspraksis varierer mere end man tidligere har været klar over. Forskellige klinikere kan have forskellige opfattelser af hvad som er tilstrækkelig nøjagtig, relevant eller struktureret.

Når dokumentationen bliver mere ensartet gennem brugen af den samme løsning, bliver behovet for en fælles forståelse tydeligt. Teknologien kan ikke – og skal ikke – tilpasses individuelt til hver enkelt praksis. Den forudsætter en vis grad af enighed om, hvad god dokumentation er.

"Dette ser vi meget tydeligt, når løsningen tages i brug i nye miljøer. Forskelle i dokumentationspraksis bliver synlige, og det fører til gode faglige drøftelser om kvalitet og struktur", fortæller Anne Bøgh Fangel.

En mere ensartet dokumentation gør journalen lettere at læse og bruge af andre. Det styrker samarbejdet, giver bedre beslutningsgrundlag og kan bidrage til mere sammenhængende patientforløb.

Ujævn kvalitet i journalføringen er ikke kun et praktisk problem. Det kan få betydning for patientsikkerheden.

Et teknologiprojekt, som i virkeligheden ikke handler om teknologi

Mange sundhedsorganisationer begynder med at afprøve AI i små pilotprojekter. Ofte fungerer teknologien godt. Alligevel stopper mange initiativer dér.

Årsagen er sjældent teknologien alene, men kompleksiteten i det kliniske arbejde.

Arbejdsprocesser, ansvar og vaner er udviklet gennem mange år. Når AI introduceres, påvirker det, hvordan konsultationer gennemføres, hvordan information vurderes, og hvordan dokumentation bliver til.

"De organisationer, der lykkes bedst, er dem, der ser det som mere end en teknisk implementering. Det handler om arbejdsprocesser, ansvar og faglig praksis", forklarer Anne Bøgh Fangel.

Det betyder, at implementering ikke kun handler om at tage et nyt værktøj i brug. Det handler om at integrere teknologien i klinisk praksis på en måde, der styrker – og ikke svækker – den faglige kvalitet.

Det kræver inddragelse af klinikere, tydelig afklaring af ansvar og løbende justeringer.

Etisk AI afgøres i hverdagen

Diskussionen om etisk brug af kunstig intelligens handler ofte om persondata, datasikkerhed og regulering.

Det er vigtige forudsætninger.

Men de mest afgørende etiske spørgsmål opstår i praksis.

• Påvirker teknologien, hvordan lægen lytter til patienten?
• Påvirker den, hvad der dokumenteres?
• Påvirker den, hvordan kliniske vurderinger formuleres?

Etisk ansvarlig brug af AI handler derfor ikke kun om, hvordan teknologien udvikles, men også om hvordan den bruges – og af hvem.

"Etisk brug af AI handler i høj grad om, hvordan teknologien anvendes i den kliniske hverdag. Lægerne skal stadig have et aktivt ejerskab over dokumentationen", siger Anne Bøgh Fangel.

Det indebærer, at man bevarer et aktivt fagligt ejerskab over dokumentationen, også når dele af arbejdet automatiseres.

Værdien opstår over tid

De største gevinster ved AI i dokumentation ligger ikke nødvendigvis i den enkelte konsultation, men i den samlede effekt over tid.

Mere ensartet dokumentation kan give et bedre grundlag for samarbejde, tydeligere kommunikation og mere effektiv opfølgning af patienter.

Men det sker ikke automatisk.

Det kræver en bevidst implementering, faglig forankring og vilje til at justere praksis undervejs.

"De læger, der får mest værdi ud af teknologien, er dem, der bruger den aktivt og samtidig bevarer et bevidst forhold til deres faglige ansvar. Teknologien kan støtte, men den kan ikke erstatte klinisk skøn", bekræfter Anne Bøgh Fangel.

Kunstig intelligens kan understøtte klinisk arbejde. Den kan frigøre tid og reducere belastningen.

Men den kan ikke overtage ansvaret.

Det ansvar vil fortsat ligge dér, hvor det altid har ligget: hos sundhedspersonalet.