Mulige projekter

Digital lommebog
Projektet omhandler udviklingen af en digital lommebog, der fungerer som et hjælpeværktøj for sundhedspersonalet. Løsningen gør det muligt at skrive noter undervejs i arbejdet, som derefter kan sendes direkte til journalsystemet. Derudover vil den integrere patientjournaler, give adgang til vigtige procedurer og optimere arbejdsgange for at forbedre overblik og effektivitet i kliniske miljøer.

Kodeassistent til praktiserende læger
Projektet omhandler udviklingen af en kodeassistent, der hjælper praktiserende læger med at vælge ydelser (herunder symptomer, diagnoser, behandlinger og procedurer) og forenkle processen med at tilføje relevante tillægskoder. Løsningen skal gøre anvendelsen af diagnosekoder mere intuitiv og effektiv for at forbedre patienthåndtering og journalføring. Derudover kan der sættes fokus på at understøtte arbejdet med kroniske patienter, som ofte har specifikke tillægskoder.

Journalassistent til tandlæger
Projektet omhandler udviklingen af et assistentværktøj til tandlæger, der kobler talesyntese med journalføring. Løsningen skal understøtte dokumentationsprocessen ved at omdanne tale til tekst og automatisk registrere relevante oplysninger i patientjournalen, hvilket kan optimere arbejdsflowet og forbedre effektiviteten i klinikken.

Floating desktop
Projektet omhandler udviklingen af et floating desktop-program, der muliggør problemfri overførsel af kliniske oplysninger mellem computer og telefon. Løsningen gør det muligt for sundhedspersonale at udfylde data, som derefter kan overføres direkte til journalsystemer eksempelvis gennem standardiserede formater som HL7 FHIR.

Kommunikationssystem til sundhedspersonale
Projektet omhandler udviklingen af et kommunikationssystem, der muliggør sikker og effektiv overførsel af dokumentation og data mellem kliniske systemer og journalsystemer. Løsningen skal optimere arbejdsgange ved at sikre en struktureret og pålidelig dataudveksling, der understøtter sundhedspersonalets daglige arbejde.

Digitalisering af fremstillingskort
Projektet omhandler udviklingen af et system, der digitaliserer fremstillingskort til operationer. I dag oprettes og opdateres disse manuelt, hvilket kan være tidskrævende. Løsningen skal samle fremstillingskortene i et digitalt system, hvor de let kan redigeres og tilpasses efter behov.

Webbaseret implementering af eksisterende produkter
Projektet omhandler udviklingen af en webapplikation, der overfører et eksisterende produkt til en ny platform, hvilket kræver både teknisk implementering og UI-design. Løsningen skal sikre en intuitiv og brugervenlig oplevelse ved at optimere produktets funktionalitet til en webplatform. Dette indebærer en grundig analyse af brugeroplevelsen samt design og udvikling af et effektivt og dynamisk webinterface.

Talegenkendelse i Sundhedsvæsenet
Projektet omhandler udarbejdelse af en Medicinsk Teknologivurdering om talegenkendelse og dens indflydelse på sundhedsvæsenet. Undersøgelsen fokuserer på, hvordan teknologiens implementering påvirker arbejdsgange, dokumentationsprocesser og læringskurver. Evalueringen vil belyse, om talegenkendelse kan reducere den administrative byrde, forbedre nøjagtigheden i journalføring og integreres effektivt i eksisterende systemer.

Implementering af Medical Chatbots i Sundhedsvæsenet
Projektet omhandler udarbejdelse af en Medicinsk Teknologivurdering om medicinske chatbots’ og deres potentielle indflydelse på sundhedssektoren. Undersøgelsen skal analysere anvendelse af chatbots’ som beslutningsstøtte for sundhedspersonale, deres evne til at besvare medicinske forespørgsler samt deres rolle i kommunikationen med patienter. Derudover vurderes teknologiske, organisatoriske, økonomiske og patient-etiske aspekter ved deres integration i klinisk praksis.
Hvem mødte du til P-dag?

Per Lundvald
Director, Product Development
per.lundvald@omilon.com

Amalie Hviid Kjærsgaard
System Developer
amalie.kjaersgaard@omilon.com

Morten Olsen
Senior System Developer
morten.olsen@omilon.com

Michael Kloock
Softwaretester
michael.kloock@omilon.com

Amalie Maria Hammershøj
Trainee Software Developer
amalie.hammershøj@omilon.com

Nikoline Høy Iversen
Trainee Software Developer
nikoline.iversen@omilon.com
Om Omilon
Siden midten af det 20. århundrede har Omilon været en pioner i udviklingen af kommunikation gennem teknologi.
Vores vision er at frigøre tid – en værdifuld og knap ressource. Tid, som vores kunder, hvad enten de er læger, sygeplejersker eller sundhedsfaglige, kan bruge på at skabe værdi gennem kontakt med patienten, i stedet for at blive opslugt af dokumentationsarbejde.
Derfor er vi stolte af at kunne tilbyde løsninger, der gør en forskel. Gennem ny teknologi, som ikke bare forenkler, men forbedrer måden, vi kommunikerer og arbejder på, kan sundhedspersonale koncentrere sig om deres kerneopgave.
