AI teknologi hjælper Karen Margrethe med at

AI teknologi hjælper Karen Margrethe med at styrke kontakten til patienterne

betalt billede

For Karen Margrethe fra Lægerne Bjerre og Jacobsen faldt valget på specialet i almen medicin, fordi hun kan lide kontakten med mennesker.

”Jeg kan vældig godt lide at støtte og hjælpe mennesker i alle mulige situationer. Noget er tungt, noget er nemt, noget er godt, noget er mindre godt. Man kommer tæt på rigtig mange mennesker,” fortæller Karen Margrethe.

Hos Lægerne Bjerre og Jacobsen har de brugt talegenkendelse fra Omilon siden 2016, men for nylig besluttede Karen Margrethe og hendes kollega i klinikken at afprøve Tandem som et supplerende redskab.

”Vi har rigtig mange patienter, så vi har brug for en lettelse. Derfor bliver jeg begejstret, når teknik kan hjælpe mig. Vi er begge to glade for Omilon/Dragon, selvom vi bruger det meget forskellige. Min kollega er meget begejstret for tale til tekst, mens jeg arbejder meget med fraser,” siger Karen Margrethe og fortsætter:

”Den første dag, jeg prøvede Tandem, var jeg nervøs for, om den fik det hele med, men jeg opdagede lynhurtigt, at det jo var bedre, end jeg troede. Jeg forestillede mig ikke, at det var så godt.”

Støtter hukommelsen og giver ro

Der er ingen tvivl om, at tid er en altafgørende faktor for Karen Margrethes brug af Tandem, men med tiden har hun oplevet, at redskabet kan skabe værdi på flere måder end ved at frigive tid.

”Det er helt sikkert tidssparende, hvilket er værdifuldt, men det handler om mere end tid. Tandem skriver mere og laver bedre optagelser, end jeg normalt ville. Når jeg får gode stikord, som jeg læser igennem og tjekker, støtter det min hukommelse helt enormt. Det har givet mig en ro, bedre kontakt med patienten og i sidste ende en bedre konsultation. Der så jeg virkelig lyset,” siger Karen Margrethe.

quote

Den første dag, jeg prøvede Tandem, var jeg nervøs for, om den fik det hele med, men jeg opdagede lynhurtigt, at det jo var bedre, end jeg troede. Jeg forestillede mig ikke, at det var så godt

Karen Margrethe Bjerre

Lægerne Bjerre og Jacobsen

Fleksibelt redskab på farten

Lægerne Bjerre og Jacobsen er også plejehjemslæger, hvor det ikke altid er muligt at have sin computer med rundt. Det har dog ikke været nogen hindring for deres brug af de teknologiske redskaber.

”Jeg bruger det rigtig meget på farten. Det er fantastisk at kunne komme hjem efter et besøg med ti samtaler og være sikker på, at alle detaljer kommer med og man ikke misser noget. Det er nemt at matche ud fra klokkeslættet på min tidsplan,” siger Karen Margrethe og fortsætter:

”Med Tandem er jeg faktisk også blevet bedre til at opsummere overfor borgeren, fordi jeg siger højt, hvad vi har aftalt. Det hjælper både patienten og giver bedre notater.”

Fortsæt, hvor du slap

At Tandem tilbyder fleksibilitet, kommer dog ikke kun til udtryk, når konsultationer foregår ude af huset. Det gælder også, når Karen Margrethe bevæger sig fra rum til rum i klinikken.

”Man er på ingen måde låst af teknologien. Jeg kan sagtens finde på at starte en optagelse i et akutrum og lade den optage videre, mens sygeplejersken tager blodprøve, og jeg ordner noget andet. Så kan jeg uden videre genoptage optagelsen fra mit eget rum,” siger Karen Margrethe.

Et redskab til hvert behov

Selvom Karen Margrethe er naturligt nysgerrig på ny teknologi, der kan lette arbejdspresset i dagligdagen, er hun meget bevidst om, at hvert redskab skal have et konkret formål, hvis det skal kunne skabe værdi i klinikken.

”Dragon er til diktering, når man sidder for sig selv, mens Tandem er fantastisk til at transskribere og lave en oversættelse af det, der bliver sagt, når man sidder med en patient. De supplerer hinanden godt, og jeg ville ikke undvære nogen af delene.”

quote

Med Tandem er jeg faktisk også blevet bedre til at opsummere overfor borgeren, fordi jeg siger højt, hvad vi har aftalt. Det hjælper både patienten og giver bedre notater

Karen Margrethe Bjerre

Lægerne Bjerre og Jacobsen

Nysgerrig på de nye AI værktøjer?

Læs med her
Omilon logotype
Omilon logotype