”Sundhedsvæsenet er altid en balancegang mellem kvalitet og økonomi. Vi kunne se, at der med talegenkendelse var et potentiale for at styrke begge dele,” fortæller Betina Møller Clausen, der er afdelingsleder hos Privathospitalet Mølholm.

Hos Privathospitalet Mølholm ejer lægerne selv klinikkerne, og det er derfor op til den enkelte læge at beslutte, om brugen af talegenkendelse er noget for dem.

”Det er vigtigt for os, at brugen af talegenkendelse skal ses som et frivilligt værktøj i værktøjskassen. Lægerne har alle forskellige holdninger og erfaringer. Nogle har positive erfaringer med talegenkendelse, mens andre har dårlige erfaringer og er skeptiske. Nogle kan lide at diktere som man plejer, mens andre er motiverede af at kunne forbedre deres økonomi ved at spare på udgifter til sekretærforbrug,” fortæller Betina Møller Clausen.

En teknologiforskrækket gammel mand

Indtil videre har Privathospitalet Mølholm tilbudt adgang til talegenkendelse i to runder. I første runde tog 20 læger imod tilbuddet, mens 11 har meldt deres interesse for næste runde. Jakob Ørnberg var én af lægerne, som kom med i første runde. Som psykiater med 25 års erfaring, har han tidligere stiftet bekendtskab med talegenkendelse, hvilket ikke var til teknologiens fordel.

”Mit udgangspunkt var rigtig dårligt, da Mølholm kom med idéen. Jeg er en sur, gammel og teknologiforskrækket mand, der ovenikøbet også er utålmodig af natur. Sidste gang jeg prøvede talegenkendelse var genkendelsesgraden uhyre lav, men jeg er fuldstændig slået af pinden i forhold til den nye version fra Omilon. Her er udbyttet kæmpestort, fordi det er nemt at komme i gang, fleksibelt at bruge og meget effektivt,” fortæller Jakob Ørnberg.

Rummer psykiatriens semantiske bredde

Blandt nogle læger i psykiatrien har talegenkendelsessystemer et blakket ry, fordi journalerne i fagfeltet kan være både lange og komplekse. Samtidig kan de også ofte bestå af flere individuelle historier i et sprog, der kombinerer både fagord og hverdagsord. Tilsammen stiller det store krav til forståelse og fleksibilitet for modtageren, uanset om det er talegenkendelse eller en sekretær.

”I psykiatrien er den semantiske bredde stor, og når jeg tænker på, hvor mange timer, der tidligere er gået med frem og tilbage med sekretæren med spørgsmålet ”Hvad siger du her?”. Det har været et omstændigt og langsommeligt feedback-loop. Med talegenkendelse ser jeg med det samme mine egne ord på skrift og vurderer, om alle nuancer står lige så skarpt på skrift, som i mit hoved. Kvaliteten af mine journaler bliver simpelthen bedre på den konto,” fortæller Jakob Ørnberg og fortsætter:

”Og når der opstår behov for at korrigere sætninger eller tilføje et nyt ord, kan det hele klares verbalt uden at skifte redskab. Det tager to sekunder og er meget fleksibelt.”

Ingen ventetid, ingen usikkerhed

Fra centralt hold var motivationen for Privathospitalet Mølholm at opnå en hurtigere vej fra notat til journal og dermed en mere effektiv behandling. Den effektive arbejdsgang kommer også den enkelte læge til gode.

”Det er enormt tilfredsstillende at kunne se produktet, når jeg har talt med en patient. Ingen ventetid eller usikkerhed, om hvorvidt det er skrevet eller ej, og om de rette nuancer er kommet med eller ej. Det giver en sikkerhed, at når jeg lukker ned, så er journalen som ønsket og i systemet,” siger Jakob Ørnberg og fortsætter:

”Selvfølgelig har jeg også hængepartier, men fordi jeg kan diktere direkte ved hjælp af min telefon, er jeg ikke bundet til klinikken. Det kræver kun en computer, telefon og et sted, hvor jeg kan sidde i fred, så er jeg kørende. Det er supernemt og fleksibelt.”

Alt nyt kræver tålmodighed – men ikke meget

Udover en høj genkendelse var det også et krav for Privathospitalet Mølholm, at systemet var nemt at bruge.

”Alt nyt kræver tålmodighed. Det gælder uanset, hvor dygtig man er, og hvor godt systemet er. Med talegenkendelse har det været en smertefri opstart, og lægerne oplever hurtigt, at de får glæde af det. Nye brugere får en introduktion af én af vores superbrugere, hvor de sætter sig sammen og får styr på installationen og øver sig. De afsætter en time til introduktionen, men ofte bruger de kun tre kvarter, så er de i gang”, siger Betina Møller Clausen.

Privathospitalet Mølholm har ikke opgjort besparelserne, siden man begyndte at tilbyde lægerne at bruge talegenkendelse. Spørger man Jakob Ørnberg, er der dog ingen tvivl om værdien.

”På vores klinik har vi kunnet spare enormt mange ressourcer på det her. Hvis jeg sad over en kop kaffe med en kollega, så ville jeg helt klart anbefale Omilon. Det er enormt ressourcebesparende og skaber større faglig tilfredsstillelse for brugeren.”